Professionel guidning
"Vil du gerne fange havørreder fra kysten? Så er det en god idé at booke Fishing Guide Denmark til din næste tur."
En succesfuld kysttur er baseret på viden om; havørredens biologi, at udvælge de rette fiskepladser afhængig af årstiden, vejret og tidevandets påvirkninger, de tilgængelige fødeemner samt at foretage det rigtige valg af agn uanset, om du fisker med flue- eller spinnegrej.
Den tilstrækkelige viden og mere til har jeg opnået gennem mine erfaringer som kystfisker i mere end 35 år. Jeg bruger flere hundrede timer på kysten hvert år, og er en meget passioneret lystfisker, der altid er opdateret med hvilke pladser og agn, der fisker godt lige nu. Jeg er certificeret fiskeguide og er uddannet gennem Danmarks Sportsfiskerforbund og Fishing Zealand.
Fishing Guide Denmark er baseret på Sjælland, hvor jeg ofte guider og fisker selv. Derudover har jeg mange års erfaring med fiskeriet i Mariager Fjord, Djursland, Fyn, Bornholm og Sydsverige.
Til firmaer, foreninger og institutioner tilbyder jeg løsninger, hvor flere guider er involveret, så vi kan fiske med større grupper. Her aftales individuel pris afhængigt af varighed og antal personer. Udover havørredfiskeri kan fiskeriet også foregå efter andre arter som fx hornfisk.
HALV DAG
2.600 DKK
Specifikationer:
3.5 timer
Maks. 5 fiskere
HEL DAG
3.900 DKK
Specifikationer:
7 timer
Maks. 5 fiskere
Yderligere timer 500 DKK pr. stk.
Yderligere dage - Specialtilbud udformes
Selve fiskedagen:
- Vi mødes på aftalte sted.
- Vi besøger udvalgte fiskepladser i forhold til vind/vejr og årstid i det område hvor du gerne vil fiske.
- Afhængigt af fiskeriet besøger vi flere pladser og viser dig, hvordan de enkelte pladser skal fiskes.
- Jeg giver tips til andre gode fiskepladser og fortæller dig, hvordan pladserne skal affiskes.
- For at øge dine fangstchancer fortæller jeg dig, hvordan man kan aflæse vandet og kysten, så affiskningen bliver mest effektiv.
- Jeg viser dig de mest effektive fisketeknikker herunder hvordan man foretager det rigtige agnvalg.
- Efter en dag med mig vil du være klædt på til selv at få succes på kysten fremover.
- Husk at du efter fisketuren altid er velkommen til at ringe eller maile med spørgsmål eller ønsker om andre fiskepladser.
- Husk at købe det lovpligtige fisketegn. Jeg kan være behjælpelig med det.
Før fiskedagen:
- Nogle dage i forvejen vil du modtage en mail, hvori jeg nævner hvilket tøj og grej, der skal medbringes på dagen.
- Der aftales mødested enten via mail eller telefon.
- Grej kan i begrænset omfang lejes hos mig.
